Cambodia

Blogindlæg 15

One night in Phnom Penh

På vores rejse har vi indtil nu krydset mange landegrænser. Nogle med fly, andre med bus. Nogle med visum arrangeret på forhånd, andre uden. Men turen fra Vietnam til Cambodja var alligevel en ny oplevelse - den foregik nemlig via båd. I den vietnamesiske landsby Chau Doc gik vi om bord på en lille hurtigbåd, der lå til kaj ved Mekongflodens bred. I den tidlige morgenstund sejlede vi ud på floden blandt fiskere, cargoskibe, og små personfærger og satte kurs nordpå. Der gik ikke mere end en times tid før vi lagde til kaj ved den vietnamesiske grænsepost. Et hurtigt afrejsestempel og så var vi tilbage i båden, der efter et par minutter lagde til på den cambodianske side. Her hostede vi op med nogle dollars, afleverede et pasfoto og så fik vi ellers visum og var nu officielt i Cambodja. Easy peacy.

Derfra sejlede vi yderligere nogle timer nordpå indtil vi i den tidlige eftermiddag kunne lægge til i Phnom Penh, hovedstaden i Cambodja. Bygget op omkring bredden af den store Mekongflod, er byen karakteriseret af en kæmpemæssige havnepromenade med en hel masse liv og aktivitet - særligt efter mørkets frembrud, når det ikke længere er stegende hedt at bevæge sig rundt udenfor. Små madboder, frugtfalbydere, souvenirsælgere, skopudsere og tuktuk-chauffører kappedes alle om vores gunst (og penge!).

 

Vi havde midlertidigt opmærksomheden andetsteds. Det viste sig nemlig, at vores hostel lå lige i midt i et vældigt interessant kvarter, hvor der var gang i gaden for nu at sige det på godt gammeldags dansk. Udover de sædvanlige barer, der reklamerede med all day happy hour og fadøl til den nette sum af 3kr./stk, var der også et tankevækkende stort opbud af letpåklædte cambodianske piger, som strejfede rundt. Nogle gange alene. Andre gang i mandligt selskab på vej mod vores naboopgang, hvor der var et lystigt rend af mennesker. Ingen lod til at blive der særlig længe ad gangen.

 

 

 

Vi fik også nok at gøre med at undvige de skumle typer, der yndede at gå helt tæt på Michael for hviskende at tilbyde diverse former for sjov tobak, mens vi nærmest drejede halsen af led hver gang vi så en ladyboy komme vrikkende forbi i ultrastramme glitterkjoler og høje hæle (kend dem på adamsæblet!). Det er første gang på vores tur, at vi for alvor er blevet konfronteret med den del af det asiatiske natteliv og underholdende var det da!

Paradis i Siem Reap

Efter således at have udvidet vores kulturelle horisont endnu engang, tog vi nordpå til Siem Reap for at få... mere kultur. Denne gang dog af den ældgamle slags i form af templer.

 

Efter en længere busrejse endte vi hen under aftenen i Siem Reap. Vi fik hurtigt checket ind og bevægede os så ned til poolbaren efter aftensmad. Her blev vi til vores overraskelse gennet op i en pavillon, hvor en masse mennesker allerede var samlet og en buffet linet op på bordene. Lidt spøjst, syntes vi nok. Netop som vi stod i indgangen og overvejede om vi bare skulle slutte os til selskabet eller om vi var i gang med at gatecrashe et arrangement, mødte vi en pige, som vi havde gået et trek med på Catba Island i Vietnam - for 40 dage siden. Hun forklarede, at vi var trådt ind i den traditionelle jødiske fredagsmiddag, og at israelere fra hele Siem Reap var samledes for at spise sammen. Og så inviterede hun os til at være med.

Der blev reciteret et par vers på hebraisk mens enkelte fyre trak en hvid serviet på hovedet, og så kunne vi ellers gå om bord i retterne og få snakket til højre og venstre. Mest om Israel, traditionerne og de unges forhold til gud. Det var spændende og maden var god. Den eneste klage fra vores bordfæller var, at der ikke blev taget initiativ til fællessang (som ellers normal hører sig til), så de nye danske venner kunne få den oplevelse med. Da vi blandt de sidste takkede af for aftenen, opførte vores bord derfor en lille særudgave af en jødisk vise med dertilhørende klap og hey-råb.

 

 

Da vi vågnede den følgende morgen fandt vi ud af, at vores hostel havde rigtig mange ting at byde på; pool (med vand), pool (uden vand), volleyball, slackline og fodbold var til fri afbenyttelse, hvis man altså blev træt af at ligge i solen og læse bøger. Vi besluttede derfor, at templerne som jo havde stået siden 1100-tallet, nok også blev stående til i morgen og så tog vi en slapperdag ved poolen. Den første siden Sri Lanka, og hvor var det skønt!

 

Dagene tog hinanden i Siem Reap og vi skiftede mellem at gå rundt i det varme, støvede tempelkompleks og blive overraskede og forundrede over de gamle ruiner, og slappede af på hotellet med iskaffer og poolspil. Vores oprindelige tre overnatninger blev til seks, som så blev til ni, som blev til 12, og da vi endelig tog derfra, var personalet triste og fuldstændig uforstående overfor beslutningen "but this is home?!". Ja, vi kunne nok også godt være blevet en uge til, hvis det skulle være.

Angkor

Templerne i Angkor

Indimellem de 'anstrengende' timer vi tilbragte i solen ved poolen, havde vi også masser af tid til at gå på opdagelse i det store tempelområde lige nord for byen. Opført af det mægtige Khmer imperium fra 800-tallet til 1400-tallet, dækkede byen Angkor i sin storhedstid et område på størrelse med nutidens Paris og husede trekvart million mennesker - den største by i verden, inden den industrielle revolution.

Så mange år efter er det kun templerne, voldgravene og murerne, der vidner om megabyen - alt andet var bygget i træ og er for længst forgået. Men kun det bedste var godt nok til guderne, så de enorme monumenter i deres ære blev opført i massive sten, transporteret ned fra bjergene via floder, og dekoreret med sindrige og smukke udskæringer.

Generelt er templerne utrolig velbevarede, og det var helt fantastisk at gå rundt i gallerier og tårne, der stadig knejser stolt mod himlen, selvom de er opført for så mange år siden. At man stadig kan beundre stenarbejdet og udskæringerne på tage, vægge, søjler, vinduer mm. var helt mageløst - på trods af de primitive værktøjer og barske jungleklima, har de overlevet i så mange år.

I nogle templer var renoveringen dog holdt på et minimum. I stedet fik vi lov at opleve templerne som de så ud da franskmændene først "genopdagede dem" - fuldstædig indtaget af junglen. Ta Prohm templet er et eksempel på den fascinerende mutation, hvor tempel og skov går i et; frø fra særlige silketræer har fundet vej til sprækker mellem stenene, hvor en smule muld eller mos har fungeret som overlevelsesbetingelser, og derfra er kæmpemæssige træer vokset ud af stenene, med lange rødder, der snor sig hen langs facader og tage på vej ned mod den frodige jord. Det var utroligt at se og skabte helt overjordiske scenarier.

Vi var begge meget interesseret i at dykke ned i historien og rigtig nørde templerne, godt hjulpet på vej af en inspirerende bog Michael havde byttet sig til på et hostel i Saigon. I stedet for at tage den hurtige 1-dagstur i tuktuk til de mest berømte steder som de fleste andre backpackere på vores hostel, brugte vi seks dage på at tage rundt til fjerne afkroge af Angkor og besøge de smukke templer i den strålende morgen- og eftermiddagssol. En kombination af tuktuk, scooter, cykler og vandresandaler bragte os rundt til områdets fjerneste afkroge og helt ind i byens gamle centrum, Angkor Thom.

 

Det er svært at sætte fingeren på, hvad der er mest imponerende ved Angkor-området. Måske er det omfanget af byen og antallet af monumenter opført i området, foruden de kæmpemæssige voldgrave og vandreservoirer (7,8kmx2,1km) udgravet ved håndkraft. Måske er det størrelsen på selve templerne, der nogle steder rejser sig i plateauer 14m over jorden og med massive murer på 5m. Måske er det detaljerigdommen i de finurligt udskårne sandsten, der beklæder væggene i templerne. Måske er det opfindsomheden i de meterlange vægudskæringer, der på dramatisk vis skildrer virkelige og mytologiske begivenheder i de største templers gallerier.

Men det er helt sikkert ikke priserne på mad og drikke i området, der var tredobbelt af i byen (ikke at vi ikke fik forhandlet en god pris alligevel, men stadigvæk!). Det er helt sikkert heller ikke mængden af turister ved de mest populære templer (besøg Ta Prohm med det samme når det åbner eller bliv væk!). Og endelig er det helt sikkert ikke turisternes blakkede opførsel, når de ignorer 'do not touch skilte' og smækker klør fem op midt i bas reliefferne. Dagene i tempelområdet bød på mange fantastiske og finurlige oplevelser og var helt sikkert et af turens højdepunkter!

Bayon

Billedet ovenfor: De mange ansigter i templet 'Bayon'. Her i en fotografisk leg med dybderne. Hvilke ansigter ligger fremme og hvilke ligger tilbage i billedet?

Kan du også se mere end to ansigter i dette billede?

Døren indrammer ansigtet på magisk vis, med dette kig igennem et temple.

Bantey Srei

Centralperspektiv af templekomplekset 'Bantey Srei', som er det temple med højeste detaljeringgrad. Så højt at det kun kan være udført af kvinder - i følge myten. 

Et eksempel på den høje detaljeringsgrad.

Templet er lavet til små guder og er derfor ikke i menneskestørrelse, som Mie viser så fint i dette billede.

Ta Prohm

De imponerende træer ved templet Ta Phrom.

Træerne ser ud som om de danser afsted på stenene.

Angkor Wat

Angkor Wat fra sydsiden.

Angkor Wat fra Bakheng-templet.

Galleriet i den indre gård.

Klar på nye eventyr

Vi tilbragte et par fredfyldte dage i Phnom Pehn, hvor vi fik sagt ordentligt farvel til Asien; nydt den lokale mad, beundret de fotogene munke, fodmassage til 3$ og drukket kokosnødssaft (ad!). De første 5,5 måneder i Asien er fløjet af sted og selvom vi endnu kun har besøgt et kontinent på vores rejse, har vi oplevet så meget og så mange forskelligartede ting. Præcis som i Europa er Asien ikke bare én ting - det er et væld af forskellige kulturer, folk, religioner, historier og væremåder. De har ikke nødvendigvis det store til fælles, måske lige bortset fra deres forkærlighed for ris?! Det har været en øjenåbner og et privilegium at have set så meget og mødt så mange venligsindede og åbne mennesker. Men nu er vi også klar til nye eventyr; Sydamerika står for døren, og selvom vi ikke helt ved hvad der venter os, er vi sikre på, at det bliver mindst ligeså begivenhedsrigt som første del af turen. Og vi håber, at I fortsat vil læse med.