Hong Kong
Blogindlæg 4
Tilbage til civilisationen
Efter at have sagt farvel til det skønne, farverige og kaotiske Sri Lanka, virkede ankomsten til Hong Kong som at lande på en anden planet. Vores ankomst til øen gik usædvanlig glat og de første kontrastpunkter til vores forrige destination oplevede vi allerede i lufthavnen, hvor vi let og ubesværet kom igennem immigrationskontoret, fik vores bagage i løbet af 2 minutter, ubesværet fik købt et HK rejsekort og med lethed fandt vores bus ind til byen. Folk vi spurgte om hjælp svarede prompte, på fint engelsk og uden samtidig at forsøge at sælge os mad, hotel eller tuktuk-ture. Sikke en omvæltning.
Turen ind til byen var også top-tjekket i en dobbeltdækker aircon-bus med masser af bagageplads (ikke noget med at klemme rygsækkene ned bag chaufførens sæde her!), stoppesteder som var tydeligt vist på skærmene og på motorveje, hvor der ikke var klemt 2-3 ekstra køretøjer ind ift. antallet af vognbaner. Vi var kort sagt kommet tilbage til civilisationen.
Vores hjem for ugen var en airbnb i Wan Chai-området som vi delte med David fra Mies studiegruppe - han var også taget til HK for at deltage i brylluppet. Lejligheden var minimal - 25m2 fordelt på to soveværelser, et toilet og kombineret køkken, stue, entre og spisestue. Til gengæld lå det fantastisk centralt i gåafstand til en masse seværdigheder i byen og derudover var der en vaskemaskine, så vi kunne få vasket vores hårdt prøvede kluns.
Fødselsdagsgave på toppen af verden
Vi hørte første gang om tyfonen Mangkhut da vi ankom til byen om torsdagen. Den forventedes at ramme søndag, og vi revurderede derfor hurtigt vores sightseeing-planer - efter tyfonens hærgen var vi ikke sikre på, hvor meget vi kunne få set af byen.
Derfor besluttede vi os for at bruge fredagen på at indløse Michaels 30 års fødselsdagsgave fra Erik og Tina - en tur med Peak Tram til toppen af byen med efterfølgende frokost.
Vores oprindelige ide om at gå til toppen blev hurtigt droppet. Pga. tyfonen led hele byen under en kraftig varme og enorm høj luftfugtighed - det var umuligt at gå på gaden uden, at sveden sprang frem. Særligt Mie - som i forvejen er supersveder - led under luftfugtigheden, men også Michael (der knap nok sveder, når han løber 5km i DK) havde våde pletter på ryg og mave. Vi var derfor meget taknemmelige for at kunne læne os tilbage og lade den gamle Peak Tram kabelbane trække os hele vejen til viewpointet på toppen, op ad hældninger på op til 45 grader.
Udsigten ud over byens fantastiske skyline var super flot og med bebyggelsestypologier som er meget ikoniske for byen; højhuse på højhuse på højhuse. Byen bærer virkelig præg af, at man pga. pladsmangel har søgt mod himlen og uanset, hvilken retning man kigger i, vrimler det med skyskrabere. På den måde er byen i høj grad vertikal og ikke kun horisontal, som den er i lille danmark. Det giver en ekstra dimension i bybilledet, på både godt og ondt.
Efter at nydt udsigten spiste vi i det tilhørende mall, hvor der udover souvenirbutikker var restauranter med udsigt over byen. Valget faldt på en japansk restaurant, hvor fødselaren slubrede over en Rock'n'roll Don med spicy tun og krappe. Han var meget tilfreds!
Styrket ovenpå den lækre mad besluttede vi os for at gå ned fra toppen - og hver gang vi mødte nogen på vej op (pustende og stønnende og gennemblødt af sved) takkede vi guderne for Peak Tram!
Bryllup i Hong Kong
Den følgende dag stod i brylluppets tegn og efter en kort gåtur om morgenen var det tid for Mie til at gøre klar og tage af sted. Hun havde indvilliget i at agere Master of ceremony sammen med en anden af brudens venner og skulle derfor være på venuet kl. 16 for at øve og gennemgå aftenens program med personalet. Michael kunne tage det med ro og først dukke op og tylle champagne til receptionen kl. 18.
Brylluppet foregik i Happy Valley Jockey Clubhouse ikke så langt fra vores lejlighed og var i traditionel HK-stil - meget anerledes fra hvad vi kender fra DK. Der var 220 gæster, som sad til højbords ved rundborde under vældige lysekroner og med guldstof på stolene. I den ene ende af lokalet var opstillet en scene, hvorfra Mie og James skulle dirigere aftenens begivenheder og brudeparret skulle udføre de ceremonielle indslag.
Undervejs i receptionen skulle parret først udføre the-ceremoni for diverse familiemedlemmer og venner og derefter stille op til fotoshoot på scenen, imens de forskellige borde efter tur blev beordret op ved siden af parret. Billeder var en central del af aftenen og der var adskillige fotografer og kameramænd, som gik rundt og sørgede for at udødeliggøre begivenheden. Brudeparret, Judith og Tobias, strålede hele aftenen og stillede velvilligt op til diverse ceremonielle handlinger og billeder.
Middagen startede ved 20-tiden og var programsat til at slutte kl. 22:30 - det er åbenbart traditionen at slutte bryllupper tidligt, hvorefter de fleste gæster tager hjem mens en lille skare tager til efterfest. Mie og hendes kompagnon havde derfor travlt på scenen med at få introduceret de forskellige indslag som fx. brudeparrets march-in, kageskærings-ceremoni, traditionel par-skål, taler, sange og diverse videofilm. Vi fik dog begge mulighed for at smage de lækre kinesiske anretninger som bød på alt fra helstegt pattegris, grillet kylling, fisk, muslinger, nudelsuppe mm. Alt sammen meget lækkert!
Da klokken blev halv elleve sluttede festen og vi drog sammen med den danske side af familien samt HK venner til en karaokeklub i nærheden, hvor der var booket en lounge til selskabet. Resten af aftenen stod på fællessang af de gamle og nye klassikere og whiskey/grøn-the drinks.
Mødet med Mangkhut
Allerede om natten på vej hjem fra karaoke, kunne vi mærke at stormen var på vej - det blæse kraftigt og småregnede allerede. Taxachaufføren måtte køre stærkt gennem de tomme gader for at nå at fragte så mange folk hjem i sikkerhed som muligt. Da vi vågnede om søndagen var det til et voldsomt stormvejr. Fra lejlighedens vinduer kunne vi se ned i de mennesketomme gader, hvor regn og blæst piskede rundt imellem bygningerne. Engang imellem så vi en paraply, pap eller andre løsgenstande blive blæst hen ad gaden eller op på de små tage og jævnligt kunne vi høre glas, der knustes. Vi var ganske effektivt indespærret i lejligheden og det var godt det samme - man kunne ikke gå ud i det vejr og alle butikker, restauranter og supermarkeder var lukket. Heldigvis for os havde Mangkhut mistet noget af sin kraft da den ramte Filippinerne dagen forinden
I halvandet døgn måtte vi leve af quicknudler og havregryn med mælk, som vi havde været forudseende nok til at købe dagen før i det lokale supermarked. Michael havde klistret tape på vores vinduer som myndighederne anbefalede, så i det mindste var vi alle tre i sikkerhed i lejligheden og følte os trygge. Vi brugte derfor timerne til at slappe af og ligge på langs - vi læste bøger, så film og hyggede os. Kort sagt fik vi det bedste ud af situationen, mens vi holdt øje med stormens raseren ved bare at se ud af vinduet.
Tyfonen var stærkest lidt over middag, hvor kraftige vindstød rasede mellem bygningerne og kastede om sig med ufastgjorte ting i gaden. Selv store træer knækkede midt over og bambusstilladser blev revet løs af bygninger. Blæsevejret blev fulgt op af kraftige regnskyl, som varede ved selv efter at blæsten aftog en smule henunder aftenen; ved 22-tiden vovede vi os ned i opgangen for at kigge ud af hoveddøren og trække lidt frisk luft, men regnen silede ned og gennemblødte alting og vinden var stadig kraftig. Når man kommer fra lille, fredelige Danmark var det også en oplevelse i sig selv at mærke så stærke naturkræfter komme helt tæt på og med vores forberedelser led vi heldigvis ikke overlast på noget tidspunkt.
Det ændrede sig dog mandag morgen, hvor vi var meget overraskede over at vågne op til tørvejr. Selvom der stadig var vind og mørke skyer holdt det tørt, og det tog vi som et tegn til at gå ud og kigge lidt på byen - og få noget andet at spise end quicknudler!
På vores gåtur igennem byen blev det tydeligt, hvor voldsom stormen havde været. I gaderne lå der grene på flere meter revet af, af vinden. Vi så også træer der var knækket midt over, træer der var væltet og boulevarder med palmer, hvor alle bladene var flået af. På fortovene flød det med glasskår og kiggede man op på skyskrabernes før så imponerende glasfacader kunne man tydeligt sig mørke huller, hvor træ eller plastik var sat op for at dække over knuste ruder. Flere seværdigheder holdt lukket pga. oprydningsarbejdet, til vores store skuffelse, og overalt så man folk i gang med at feje op, skære træer ned eller afspærre særligt farlige steder. Alligevel var de fleste butikker og restauranter heldigvis allerede åbnet igen og vi kunne supplere vores ensidede diæt og stadigvæk gå en fin tur i Kowloon-distriktet. Vi kunne også få lov til at sejle med Star Ferry og beundre den karakteristiske skyline i mørket, så på vores sidste dag i Hong Kong fik vi heldigvis lov til at nyde mere af storbyen.
På farten igen
Efter et veloverstået bryllup og nogle gode og unikke oplevelser i byen (inklusiv supertyfon!) var vi klar til at sige farvel til Hong Kong og David, som skulle tilbage til Danmark. Vores næste stop er Kina, og vores første destination i det store rige er Xiamen. Her skal vi "akklimatisere" og vænne os til den nye kultur og bl.a. se nogle særlige round houses kaldet "tŭlóu" - arkitekten glæder sig.
Arkitekturbilleder
