Sri Lanka

Blogindlæg 1

Afrejse

Kære alle, her kommer en lille hilsen fra det solrige, smukke Sri Lanka. Vi har det begge godt, er glade og fyldt med overskud. Efter mange måneders forberedelse føles det fantastisk omend noget surrealistisk, at vi endelig er kommet af sted på vores store rejse. Med en lejlighed i Danmark som er fremlejet frem til den 1. maj 2019, virker projektet næsten uoverskueligt, men vi har besluttet at tage én dag ad gangen så vi kan nyde turen og oplevelserne fuldt ud.

Vi har den grove plan på plads med enkelte holdepunkter at hægte resten op på. Destinationer og vaccinationer har vi måtte overveje hjemmefra, men resten tager vi som det kommer. Vi planlægger lidt  undervejs og forsøger at være i nuet, hvor ingen er efter os med ting og sager vi skal huske og nå. Den største omvæltning bliver måske, at der er meget få forpligtigelser at forholde sig til sammenlignet med vores almindelige hverdag derhjemme. Det er ret vildt.

GALLE FACE

Colombo

Nu er det efterhånden 10 dage siden vi vinkede farvel i Kastrup lufthavn og efter en kort smuttur i Heathrow og en 10,5 timers flyvning landede i Colombo, Sri Lankas hovedstad. Kulturforskellen var til at føle på - indenfor de første 2 min. i ankomsthallen blev vi revet i af tre forskellige srilankanere, der tilbød alt fra veksling af valuta, taxi-service til centrum eller hotelovernatninger - alt sammen selvfølgelig til a very special price. Efter at have rystet dem af, lykkedes det os at få  hævet penge og finde bussen ind til centrum - som blev kyndigt manøvreret af en chauffør som ivrigt drak af en gammel whiskey-flaske under hele turen. Vi tror nok, at der bare var vand i.

På busstationen blev vi igen overmandet af ivrige srilankanere, der ville køre os til vores hostel. Uheldigvis for dem vidste vi, at prisen lå på 2-300rp og takkede høfligt nej til tilbud på 1200rp. Det krævede heller ikke meget mere end at forlade stationen og praje en tilfældig tuktuk på gaden før prisen faldt til 400rp som vi accepterede.

Svampejagt på værelset

Vi havde booket vores hostel hjemmefra og efter at have været på farten i over 15 timer så det store værelse ved første øjekast helt fint ud. To senge, en fan i loftet og eget badeværelse. Der skulle dog kun en enkelt nats søvn til før Michaels lidt friskere øjne opdagede kondensen, der sivede ned af væggene (på trods af det konstant åbne vindue) og påpegede den noget jordslåede luft i rummet. Inspektionen kulminerede i opdagelsen af 4 hvide svampe, som voksede op af fodpanelet under natbordet. De lignede en blanding af  champignoner og østershatte, men vi tror nu ikke de var spiselige.

Efter det fund blev vi ret hurtigt enige om begrænse vores tid i hovedstaden og søge østpå - væk fra monsunen og det lidt for fugtige miljø.

Byvandring

Vi havde to hele dage og to halve dage i Colombo som vi primært brugte på byvandringer. Byen fremstår fattigt og ikke særlig turistet. Alligevel ser folk ud til at have det godt og de få tiggere vi så holdt primært til foran templerne.

Der var klart flest lokale i bybilledet. Antallet af folk med vestligt udseende kunne tælles på en hånd - talt på en hel dag. Alligevel følte vi os meget trygge og kunne sagtens gå rundt med spejlreflekskamera. Det hænger også sammen med, at vi blev taget utrolig godt imod af srilankanerne som var søde og hjælpsomme med alt - uden nødvendigvis at forvente penge for det. De generte nøjedes med at smile til os eller sige hej eller godmorgen. De mere modige hilste os med how are you, where are you from, eller som en vildtfremmed mand med en baby på armen marcherede op til Michael og proklamerede: Hi! I like you!

De offentlige parker er intet mindre end fantastiske. Den første eftermiddag besøgte vi ved solnedgang en offentlig plads ved kysten, Galle Face. Det vrimlede med børnefamilier, der spiste, legede og fløj med drage - og så et par enkelte turister som os, der bare nød scenariet og den lækre mad sidende på gamle plastikhavemøbler under en udspændt presenning.

Dagen efter besøgte vi Viharamahaderi Park og igen blev vi overvældet af det store leben. Ligesom ved strandparken var der masser af liv og leg samt picnic for børn, unge og voksne. Det slog os også, hvor multikulturelt eller multireligiøst Sri Lanka er. Fredag og lørdag i parkerne leger børn og voksne muslimer i burka og niqap side om side med buddhister, hinduer og kristne, helt uden gnidninger - og uden alkohol, vel at mærke! De har på en måde affundet sig med hinanden trods den store kulturelle forskel.

Ayurveda

Vores sidste eftermiddag i Colombo brugte vi i Siddhalepa Ayurveda med en gang kropsmassage. Ayurveda er en srilankansk healings tradition og derfor startede sessionen med et besøg hos en doktor i et mørkt lokale kun oplyst af en spare pære - af de gamle slags, der har et ubehagelig månelys, og med form som en tyk lysende fjeder. Den ældre kvindelige doktor, noterede alder og blodtryk. Umiddelbart en mærkelig optakt til en massage, men vi tog det med og massagen var god. Og senere samme aften viste det sig, at vi skulle blive rigtig taknemmelige for at have sådan en dejlig, afslappende oplevelse i frisk erindring.

Turen østpå

Hovedformål med at tage til Sri Lanka var at holde badeferie og mentalt forberede os på den store rejse vi havde startet på. I jagten på sol og varme havde vi derfor besluttet at bruge tiden østpå, hvor der ikke er monsun i August.

Billetter til offentlig transport i Sri Lanka kan kun købes ved personligt fremmøde på stationen så vi havde ikke bestilt noget hjemmefra. I Colombo blev vi en smule overraskede over at samtlige togafgange østpå var bookede - frem til midten af September. Det stod derfor hurtigt klart at vi måtte rejse med bus. Srilankansk natbus.

Med afrejse kl. 19 og forventet ankomst kl. 03:30 måtte vi altså forberede os på en lang nat, og det blev det også. På minimale sæder (som absolut ikke var designet til mennesker i europæisk størrelse), uden aircondition, med horder af rejsende stående sidelæns i den smalle midtergang, ad bumlede bjergveje uden lys, med utallige stop for at lade flere lokale springe af og på bussen (som fremfor at stoppe helt, bare satte farten tilstrækkeligt ned til at folk kunne springe) og uden af vide om og hvornår der var mulighed for at komme på toilettet fik vi vores ilddåb udi srilankansk transport.

Det var ikke så slemt, som det lyder. Det var faktisk helt okay når man var forberedt på strabadserne. Især hvis man sammenligner forholdene med de danske; vi var enige om, at vi ikke havde mere lyst til at opholde os 9,5 time i 9A på Nørrebrogade i myldretiden. Vi var også enige om, at man var godt underholdt ved bare at se ud af vinduet og ved at observere den interne trafik ind og ud af bussen. Temperaturen var behagelig med en let brise fra de åbne busvinduer og vi holdt to toiletstop undervejs - med pedallokum bag den lokale kiosk, det pågældende sted - og uden toiletpapir, men stadigvæk!

Arugam Bay

The Danish Villa

Grundet vores upraktiske ankomsttidspunkt, havde vi fra Colombo kontaktet en række guesthouses på vores destination, bugten Arugam Bay - mest for at sikre en vågen natportier og en opredt seng vi kunne falde om på efter den lange bustur. Tilfældet ville at det billigste sted som havde et værelse til os hed The Danish Villa, så der endte vi ved ankomsten.

Vi var noget skeptiske omkring The Danish Villa hjemmefra og tænkte, at det her sted bare skulle være midlertidigt indtil vi fandt noget bedre - især navnet gjorde det ikke meget bedre og gav nogle lidt uheldige associationer til grisefest i Mamaris eller Alanya i Tyrkiet. Heldigvis for os var det langt fra tilfældet, og vi fandt ud af, at navnet helt modsat var et kvalitetstegn. Stedet består nemlig af en super lækker arkitekttegnet villa bestående af flere små huse, hvor man - hvis man kigger efter - kan se mange nordiske træk og linjer. Alligevel er villaen gennemsyret af, og tilpasset srilankansk kultur og frodigt klima, på bedste vis.

Den omkringliggende have er fyldt med farvestrålende blomster og grønne buske, hvor små stier bugter sig igennem sandet. Små jordegern i hobetal løber, hver dag rundt og vi vågner til eksotiske fuglefløjt hver morgen. Personalet og gartnerne, yder utrolig service, og manageren Tahir har blandt andet lavet hjemmelavet srilankansk mad til os hjemmefra, fordi han synes vi skulle prøve noget andet lokalt mad, end det man kan få på gaden.

Stranden

Arugam Bay er et surfersted med smukke bountystrande, god fart på bølgerne og selvfølgelig et passende antal turister. Byen har kun få hundrede lokale indbyggere, så det er primært drevet af turisme. Alligevel skinner den relative uberørthed på Sri Lankas østkyst tydeligt igennem. Det er endnu ikke all inclusive resorts med swimming pools, der fylder langs strandkanten, men i stedet små lokale hoteller eller guesthouses, der tilbyder primitive cabanas, små træhytter med tag af palmeblade. Restauranterne - eller de små familiedrevne madsteder - har heller ikke menuer på tysk, dansk og svensk, men måske et par sider på engelsk og vi sidder stadig på plastikhavemøbler de billigste steder.

 

Stay Golden

"Stay golden" er strandbaren vi har hængt meget ud på, når vi har været på stranden.
Enten under en primærfarvet parasol der kaster en perfekt skygge ned over vores to massive træ-lænestole, eller på to strandsenge under et palmeflettet halvtag, på 1. parket. Begge ved den fantastiske gule strand, ud til det turkise indiske ocean. Og med en god bog i den ene hånd og en stor kold drink i den anden, følte vi os som konge og dronning af Arugam Bay.

Morgenfiskeri

Dagene gik hurtigt mens vi nød livet og havudsigten fra strandsengene. Om aftenen når temperaturen blev mere menneskelig gik vi ture og så på butikker og spiste lokalt; rice and curry, rotti, samosa eller kotti. I erkendelse af, at timerne mellem kl. 11-14 er umulige at bruge andre steder end i en hængekøje i skyggen har vi også vovet os ud på morgenture. Byen vågner lidt før kl. 6 og på en af vores morgengåture stødte vi på de lokale fiskere netop som de vendte hjem med morgenens fangster under skarp overvågning af byens vilde hunde og skræppende krager. Landgangen er primitiv - i små træbåde med propelmotorer drøner fiskerne mod land og sejler direkte op på stranden, på den bedste bølge i sandet, så langt de nu kan komme. Resten af vejen må bådene trækkes op, hvad både andre fiskere og stakkels forbipasserende turister ivrigt opfordres til at hjælpe til med. Michael endte således i et midlertidigt arbejdssjak som bådsslæber til stor fornøjelse for både Mie og de lokale.

Surf surf surf

Vi har også kastet os ud i surfingen med en lektion fra en lokal srilankaner. Mie fandt det overraskende svært at holde balancen på brættet, mens Michael kunne bruge et par færdigheder fra sin tid på skateboard og snowboard. Efter timen havde vi begge oplevet succesen med at suse af sted på bølgen, dog uden at nogen af os kommer hjem med medaljer lige foreløbig. Til gengæld høstede vi et par blå mærker, utrolige mængder havvand i næsen og meget ømme muskler de næste dage.

Red Snapper

Vores vellykkede surferoplevelse fejrede vi med grillet seafood om aftenen - red snapper. Det smagte himmelsk, men Mie fik desværre fornøjelsen af aftensmaden to gange, da hele molevitten måtte op igen i løbet af natten. Michael gik heldigvis fri, så det er stadig uvist hvad reaktionen i virkeligheden skyldtes. Efter den oplevelse var det dejligt at kunne bruge dagen med at skiftevis slumre på værelset og i en solseng i skyggen. Heldigvis lader hun til at være i bedring allerede, så vi krydser fingre for, at alt er ved det gamle i morgen.